Vi har en helt igennem unik produktionsproces, når det kommer til fremstilling af svine- og kreaturspalter. Udover at vibrere betonen under produktionen, bliver vores beton også komprimeret. Den hårde komprimering medfører, at vi får en stærk og tæt beton, der kan klassificeres til anvendelse i særdeles aggressivt miljø.
Fremstillingsprocessen betyder, at den anvendte beton har et lavere vandindhold end typisk i spalteproduktion. Dette medfører bl.a. bedre indeklima og lettere rengøring.
Vores kunder oplever, at SundsAlfa spalter tørrer meget hurtigt efter vask. Det bidrager til bedre staldkomfort.
Her kan du se en video, som fortæller mere om vores svinespalter og deres fordele
Driftsikre spalteåbninger
Ved anvendelse af SundsAlfa spalter vil du opleve en markant forskel, når det kommer til renlighed i stalden. Vores design af spalteåbningerne under gulvniveau, hvor åbningerne hurtigt bliver meget brede, medfører at gødning, selv ved anvendelse af større mængde halm, har svært ved at sætte sig fast.
Det er ved forsøg påvist, at vores spalter kan håndtere meget store mængder halm – helt op til 150 g. halm pr. dyr pr. dag.
Din garanti
For os er det en selvfølge, at alle vores råvarer er certificeret fra øverste hylde. Det er din garanti for et godt kvalitetsprodukt, der både imødegår skader på ben og klove, men også sikrer dig en langtidsholdbar løsning i mange år fremover. Alle vores spalter er certificeret efter EN 12737 (med tillæg fra DSK).